Pil og pileflet

Velkommen til pil og pileflet

Her sælger jeg pil, både frisk og tørret - evt. opblødt, samt 8 sorter pilestiklinger. Derudover tilbyder jeg samlede pakker med pil, levering og hjælp til etablering af pilehytter og hegn med levende pil - på hele Nordfyn - klik her - se priser

Da pil høstes i december og januar måned, skal jeg senest modtage bestillinger 31. december (tørret pil leveres dog hele året) - klik her - se kontaktoplysninger

Få evt. inspiration af billederne herunder. Det er af nogle af mine egne kreationer.

Jeg har dyrket pil i mere end 10 år og pileflettet i 12 år og har rigtig god erfaring med og mange ideer til pilenes anvendelse - klik her - se min pileverden

Pilehytte

Pilehytten her lavede jeg i min egen have i maj 2012. Billedet er fra september 2013. Jeg har valgt ikke at klippe toppen, fordi min have er ret åben til den side.

Belgisk hegn

Det begiske hegn lavede jeg også i maj 2012. Det danner en halvcirkel omkring min bålplads og afsluttes i begge ender af snoede piletræer

Pileflet på rionet

Dette hegn er flettet med friske pil på rionet. Jeg har valgt at lade nogle felter være åbne, så hegnet ikke kommer til at virke for massivt

Strikkekurv

Min uundværlige strikkekurv er den allerførste kurv jeg flettede

Fransk vasketøjskurv

Ikke helt efter bogen, men den er meget anvendelig

Blomsterkurv

Den er praktisk at have med rundt i haven, når der skæres blomster til vaser

Piletræer i krukker

Piletræer til krukker har jeg lavet mange af og i mange forskellige udformninger. Min Laurbærpil er jeg sikker på, vil være særdeles velegnet til levende piletræer. Det er en forholdsvis lavtvoksende pil og med meget smukke næsten runde blade. Mine andre pilesorter er kraftigt voksende og har alle lancetformede blade. Det bliver afprøvet marts 2017